Casino spil og apps

Historien om spil på casinoer og lysten til at spille

Det er ofte underholdende at kigge tilbage i historien og se, hvornår populære fænomener er opstået. Især når det gælder fænomener, der har stor en indflydelse på millioner af liv verden over. Vi taler naturligvis om casinoer. Tendensen med at spille og satse er nemlig ikke ny. Mange mennesker har et naturligt drive, der gerne vil vinde og få en fortjeneste ud af sejren. Det er især uvisheden om, hvorvidt vi går hjem med alt eller intet, der driver. Vi ser tilbage på de væsentligste begivenheder i historien, der har været med til at grundlægge de casinospil, vi kender i dag.

Roulette i det 18. og 19. århundrede

Historien begynder ikke med danske casino. Vi skal tilbage til Paris i 1790’erne. Her dukkede det velkendte roulettehjul op på casinoer. I løbet af det 19. århundrede blev roulette et særdeles populært casinospil i hele Europa. Det kan vi takke de franske brødre Francois og Louis Blanc for.

Brødrene Blanc åbnede flere casinoer i Frankrig, og de bredte sig til Monaco og Monte Carlo. Et rygte om brødrene lyder, at de indgik en pagt med djævelen. Historien kommer af, at summen af tallene på rouletten er 666, der som bekendt er djævelens tal. Om det blot er et tilfælde, er op til dig at vurdere.

Blackjack i det 19. århundrede

Som ved så mange andre spil opstod tankerne bag blackjack allerede tilbage i det 17. århundrede – og endda tidligere siger nogle kilder. Men blackjack, som vi kender det i dag, dukkede op på casinoer i Amerika i det 19. århundrede. Her blev spillet især populært på spillestederne, da det var muligt at se et af dealerens kort. Derefter skulle dealeren tage et nyt kort på 16 eller derunder og stå på 17 eller derover.

I det 20. århundrede blev spillet navngivet blackjack grundet en kampagne, som gav bonus, hvis spilleren fik 21 med spar es og en ”black jack”, som altså refererede til en klør eller spar knægt. Dette er på grund af, at klør og spar er sorte.

Spilleautomater i det 19. århundrede

I løbet af de sidste årtier i det 19. århundrede bugnede det frem med pengemaskiner på casinoer og andre spillesteder. Det var både i England og i USA. Det var især på grund af fascinationen af automatiske maskiner, at spilleautomater blev ekstremt populære. Her er det værd at tilføje, at den generation, der opfandt spillemaskinen, også var den, som opfandt film, pengeapparatet og automaten.

Spillemaskinerne i begyndelsen og frem til midt i 1900-tallet havde det tilfælles, at man kunne kaste en mønt ind i maskinen, ligesom der var et vindue med tre hjul. Derudover var der en trækarm, der satte de tre hjul i gang, udbetaling for identiske symboler på række og ikke mindst automatisk udbetaling af mønster fra maskinen.

Sidenhen er der kommet et væld af forskellige spilleautomater og -maskiner, og de kan langt mere end at give gevinst ved identiske symboler på række. Går du ind på et casino, vil du blive mødt af mange forskellige spilleautomater, hvor det er muligt at vinde på mange andre måder.

Most read

Load more