Poker er mere populært end nogensinde før, og Danmark har ligesom resten af verden taget spillet til sig. Hver dag tager hundredevis af danskere et spil poker, og er du rigtig dygtig, kan du vinde svimlende beløb på kort tid. Netop muligheden for at få fingene i den helt store gevinst er da også én af grundene til, at poker er blevet så populært.
Pokerspillet er de senere år rykket fra de skumle, snuskede barlokaler og ud på nettet, og det bliver mere og mere normalt at tage et spil poker derhjemmefra. Mellem 20.000 og 50.000 danskere spiller online på nettet, og der findes et hav af forskellige steder, hvor du kan gå i gang med at spille poker online.
Er du nybegynder, og ønsker du at komme godt i gang med spillet, er denne artikel perfekt til dig. Her kan du nemlig finde alt, du bør vide om pokerens verden!
Grundlæggende regler
Der findes fem forskellige typer af poker, men der er heldigvis nogle grundlæggende regler, der gælder, uanset hvilken form for poker du spiller. Værdien af de kort, du har på hånden, er altid den samme og derfor er det vigtigt, at du har styr på, hvilken samling af kort (også kaldet ’hånd’) der er bedst.
Den bedste hånd er Royal Flush, der består af de fem højeste kort i kortrækken: 10, Knægt, Dame, Konge og Es. For at have en Royal Flush, skal alle dine kort være af samme kulør.
En Straight Flush er den næstbedste hånd, og den består af fem kort af samme kulør i samme rækkefølge, eksempelvis to, tre, fire, fem og seks. Hvis to spillere begge har en Straight Flush, er vinderen den, der har den højeste kortrække.
Fire Ens er den tredjebedste hånd, og den består af fire kort af samme værdi. Hvis to spillere har de samme fire ens, vinder den spiller, der har det højeste 5. kort.
Fuldt hus er, når man har tre kort af samme værdi, samtidig med man har to andre kort af samme værdi.
Flush består af fem kort af samme kulør, men de behøver ikke være i rækkefølge. Det højeste kort af Flushen afgør, hvor god flushen er.
En Straight har man, når de fem kort er i rækkefølge, men de ikke har samme kulør.
Tre Ens betyder, som navnet antyder, at man har tre kort af samme værdi.
To Par vil sige, at man har 2×2 kort af samme værdi, eksempelvis 2xKonge og 2xEs.
Har man Et Par, betyder det, at man har to kort af samme værdi.
Har man ingen af de ovenstående hænder, gælder det, der hedder Højt Kort, hvor den med de højeste kort på hånden vinder.
Dette er de grundlæggende regler – der er blot én undtagelse: Hvis man spiller et spil med jokere, vil Fem Ens være den bedste hånd. Når du nu har pokerens grundregler på plads, er det tid til at beslutte, hvilken type af poker du vil spille.
5 forskellige typer af poker
De fem forskellige typer af poker hedder: 5 Card Draw, 5 Card Stud, 7 Card Stud, Omaha og Texas Hold’em. Der er forskellige regler, alt efter hvilken type poker du spiller, så det er vigtigt, at du har styr på, hvilken type af poker du har tænkt dig at deltage i, før du går i gang med selve spillet.
Texas Hold’em er det mest populære pokerspil i dag. Der findes tre forskellige varianter af spillet: Limit, Pot-Limit og No-limit. Heldigvis er opbygningen af de tre varianter ens, og forskellen består blot i strategien, og den måde man indsætter bets på.
Texas Hold’em går grundlæggende ud på, at hver spiller får to kort på hånden, og disse kort skal være skjult for modstanderne. Dealeren lægger fælleskort på bordet, først tre kort, så et kort og så et igen. På den måde er der til sidst fem kort på bordet, og ud fra disse og dine egne to kort skal du danne den bedste pokerhånd med fem kort. Bets skal gøres løbende.
Omaha minder om Texas Hold’em, og den eneste forskel er, at man får fire i stedet for kun to kort på hånden. Du skal stadig danne den bedste pokerhånd af fem kort, hvoraf tre er fra bordet, og to er fra din egen hånd.
I 7 Card Stud indskyder man først et bet, hvorefter der deles kort ud blandt spillerne. To kort er med ansigtet nedad, og ét er med ansigtet synligt for alle. Herefter skal man bette igen, og den person med det laveste kort starter budrunden. Herefter får alle tilbageværende spillere endnu et åbent kort, hvorefter en ny budrunde starter. Dette gentages igen og igen, og efter femte budrunde skal de tilbageværende spillere foretage en showdown, hvilket vil sige, at spilleren med den højeste kombination af 5 ud af de 7 kort vinder.
5 Card Stud foregår stort set på samme måde som 7 Card Stud. Her får man dog kun fem og ikke syv kort, og personen med den højeste hånd vinder.
5 Card Draw er faktisk den oprindelige måde at spille poker på, og alle de nævnte former for poker tager derfor udgangspunkt i 5 Card Draw. I dette spil får alle spillere fem lukkede kort. Når kortene er givet, får alle mulighed for at bette, og herefter har spillerne mulighed for at bytte et eller flere kort ud med nye ukendte kort. Herefter starter en ny budrunde, og efterfølgende kan man igen udskifte sine kort. Den højeste hånd vinder.
Nu har du fået alle reglerne for poker, og du har forhåbentlig lyst til snart at gå i gang med at spille. Derfor kommer vi her med de sidste tips til, hvordan du får en god poker-spilleoplevelse.
Hav styr på økonomien
Lige meget om du har lyst til kun at spille for hyggens skyld, eller om du har et ønske om at komme til at spille på professionelt plan, kommer du ikke udenom, at penge ofte er en stor del af poker. Derfor er du nødt til at kunne smide noget i puljen for at kunne spille med i kampen om den helt store gevinst, og jo flere penge du har, jo mere kan du vinde.
Men mange online pokersider tilbyder forskellige former for velkomsttilbud og kampagner, og Casino 24 samler alle tilbuddene ét sted, så du nemt kan få et overblik over, hvor det bedst kan betale sig for dig at starte dit casinospil.
Øv dig
Som den meget kendte pokerkommentator Mike Sexton altid siger i sit tv-program: ”It takes a minute to learn and a lifetime to master”. De færreste har talent for poker lige med det samme, så selvom det måske giver sig selv, er en af de vigtigste ting du kan gøre for at blive dygtig til pokerspil at øve dig en masse.
Bliv ikke for grådig
Held og hårdt arbejde går hånd i hånd, når det gælder om at vinde i pokerspil. Husk på, at det altid er casinoet, det ønsker at få den store præmie i sidste ende, og det betyder, at de gerne vil have dig til at spille så meget som muligt, så de kan få en masse penge ind. Oplever du at være meget heldig i et online pokerspil, og at de penge, du har satset, fordobles igen og igen, bør du stoppe med at spille og hæve din gevinst, inden du taber det hele igen til casinoet.
Vi har nu givet dig et dybdegående indblik i pokerens verden, så herfra er der kun tilbage at sige held og lykke og god fornøjelse med spilleriet.